fredag den 27. januar 2012

Det sner!

Sidder og nyder min morgenmad med udsigten ud til den hvide have. Endelig kom det, jeg er ellers ikke meget af en kulde-person, men når det gælder skiferie, eller bare generelt friskt hvidt sne, så er så skønt! Det utrolige er at der allerede er kommet dobbelt så meget på små 10 minutter, siden jeg tog billedet.
Håber ikke at det kommer til at sne alt for meget så det skaber kaos i togtrafikken over weekenden, da jeg skal op til Aalborg og mødes med min norske søster! Det skal nok blive en rigtig dejlig weekend.

torsdag den 26. januar 2012

Dagens Outfit

Skjorte; Monki // Tanktop; Forever21 // Lyseblå bukser; ?? - et eller andet sted i London.

Er simpelthen så glad for at de lyse og kølige farver er kommet ind. Købte for to år siden disse lyseblå bukser på en shoppetur til London, og har ikke brugt dem så forfærdeligt meget. Hvorfor ved jeg ikke. Nu er de så blevet hevet ud af skabet igen, og taget i brug. Det ses ikke på billedet, men de er helt klare lyseblå, nærmest pastelblå i virkeligheden. Dette blev så matchet op med min paliet trøje jeg købte i USA, som ej heller har været brugt ret meget, og sidt men ikke mindst, min yderst velbrugte Monki-standard skjorte. 

tirsdag den 24. januar 2012

I form's kostdagbog

Har nu tilmeldt mig kostdagbogen hos I Form. Synes den virker til at være super god, men må indrømme jeg nok spiser en smule for meget, så må vel til at motionere en smule mere hvis ikke jeg vil tage på. ER glad for min vægt og størrelse, men vil altså heller ikke være større, så dagbogen er udelukkende til at vedligeholde min form.

mandag den 23. januar 2012

Råhygger

Sidder en ellers knapt så spænende mandag aften med en god stor moca, min dejlige dyne og hygger mig i mit eget selskab. Nogle gange er det altså bare dejligt at kunne lukke døren og være lidt alene. I ved, have sine egne små særheder man kan grine lidt af. God mandag aften til alle derude!

Kaputski

Må tilsyneladende løbe som en spadser. Mine kære sko fra Asos, har mistet den øverste hage til snørrebåndene. Har nu skrevet ind og hørt om det er noget de kan fikse, og krydser virkelig fingre for at det lykkedes mig at få dem ordnet. Var bund ulykkelig da jeg så hvad der var sket (og en smule tøsesur i forvejen), så nu ligger de på hylden indtil jeg får svar enten i dag eller i morgen. Kryds fingre for mig!